Hvad foregår der i logen?
En loge aften er delt i to møder. Det egentlige logemøde, der afholdes i en logesal, er forbeholdt logebrødrene. Et hvert logemøde har sit åbnings- og afslutningsritual, hvis indhold danner en smuk og rolig ramme om det, vi kalder "arbejdet". De smukke gamle ritualer rummer en tankevækkende symbolik.
Gennem arbejdet med sig selv bestræber brødrene sig på at forædle deres livsholdning og handlemåde. Arbejdet er af ideel karakter, og der lægges stor vægt på at udvikle samspillet mellem brødrene.
Målet er at leve i enighed, fred og harmoni med hinanden og verden omkring os.
~~~~~~
Anden del af logeaftenen koncentrerer sig omkring brodermåltidet og kaldes hos os efterlogen. Her vil der ofte være foredrag eller indlæg af lødig karakter. Det er her brødrene lærer hinanden at kende socialt. Denne del af mødet foregår mere frit, og har som et af sine mål at ryste brødrene sammen. Det er her ved brodermåltidet, en ny broder lærer sine brødre at kende, og ved hyppige besøg i sin loge hurtig føler sig hjemme.
Til efterlogen kan der inviteres fremmede foredragsholdere. Det er her vore damer deltager, når de er med.
Hvorfor er det hemmeligt?
Det kan synes som lidt af et paradoks, at det, som for en logebroder er den naturligste ting i verden, ofte er en torn i øjet på udenforstående - nemlig vore hemmeligheder. Disse kritikere er ofte ikke opmærksomme på det omgivende samfund, hvor tavshedspligt i en lang række offentlige og private embeder er en forudsætning for, at et moderne samfund overhoved kan fungere. Hvis læger og advokater, for bare at nævne nogle få, frit kunne fortælle om deres patienter/klienter, ville det få uoverskuelige konsekvenser.
I en broderorden er tavshedsløftet og hemmelighederne en nedarvet og helt nødvendig tradition.
Renaissancen og oplysningstidens Europa var præget af religiøs og politisk undertrykkelse. Forskere, samfundskritikere og andre tænksomme mennesker havde et udtalt behov for at mødes med ligesindede, som de kunne stole på, og dermed få mulighed for at diskutere i fredelige og sikre omgivelser. Mange af naturvidenskabens grundlæggere var medlem af hemmelige loger og broderordener, fordi de her frit kunne diskutere og udveksle synspunkter.
Tiderne har heldigvis ændret sig, efter at vi har fået ytringsfrihed i vores del af verden. Hvad der derimod ikke har ændret sig, er ethvert menneskes behov for at mødes med ligesindede under trygge forhold, hvor man ikke behøver at tænke så meget over, hvad man siger.
Derfor aflægger alle brødre et tavshedsløfte ved deres optagelse i vor Ordenen. Hemmeligholdelsen af selve logemødet og dets ritualer lærer efterhånden brødrene at betragte fortrolighed som en helt naturlig ting.
En læge eller advokat, som bryder sit tavshedsløfte vil sandsynligvis blive mødt med krav om en straffesag. For en logebroder er tavshedspligten en æressag. Det er lige så naturligt for ham at "holde kortene tæt ind til kroppen", som der er for landsholdets træner ikke at afsløre sin taktik inden en vigtig kamp.
En broderorden uden hemmeligheder og tavshedspligt ville være som et fodboldhold uden bold.
Det er dog ikke en hemmelighed at være medlem af en druideloge, hvilket kan ses af den syvtakkede druidestjerne som de fleste brødre bære på deres jakke, og når man kommer op i graderne loge-ringen.